Aqua Spirit S700 - 150 HK Yamaha
Hvorfor denne båd?
- Aqua Spirits nye 7-meters RIB!
- Ekstraordinære muligheder i erhvervssektoren...
- Sprængfyldt med power... Op til 250 HK!
- Plads til hele mandskabet...
- Aluminiumsbygget - sejl på vand og til land med båden!
Aqua Spirit 700 - ultimativ klon imellem vandsport og selskabs båd.
Velkommen ombord på den Ukrainsk producerede rib Aquaspirit 700. Dette er en rib der er udviklet med afsæt Aqua Spirit 585 - bare endnu større og med mange flere options, qua dens størrelse.
Her har du mulighed for at få dig en lækker eventbåd, observationsbåd, udlejningsbåd eller noget helt fjerde - det er op til jeg hvordan den skal indrettes og designes - den kan leveres med ryttersæder hele vejen ned igennem, konsollet kan flyttes frem eller tilbage, der kan monteres T-top, eller engine bar - den kan kort sagt produceres netop til den maritime opgave den skal udfylde. Da båden har et dobbeltskroget aluskrog, er det muligt at sejle helt op på kysten, for sikker landsætning af tropper eller specialstyrker.
Det er muligt at komme ombord både fra bov og agter platformene - platformene er gode store og bestiller du båden med foamdørk, så får du også et skridsikkert underlag, selv med våde fødder.
I den forreste del af konsollet kan du åbne en låge ind til et lille rum, som kan anvendes til f.eks toilet rum - der er simpelthen mulighed for at stille et toilet, sætte sig og lukke lågen, således du kan sidde helt privat - der er desuden lys i rummet.
Langs fribordet fra front til bag, finder du mange fortøjningsmuligheder og er du typen der gerne vil have lidt skygge når du er på vandet, kan båden også bestilles med et flot og maskulint "A-frame" stativ, der kan holde en bimini - her har du også mulighed for at få monteret udryknings -og arbejdslys. Bestiller du båden med et musikanlæg, har du mulighed for at hænge højtalere kabinetter op i stillet - frækt men stilfuldt.
Hele båden er selvfølgelig pulverlakeret i Aqua Spirits velkendte mat mørkegrå farve - skal båden bruges i forsvaret eller i anden beredskab, kan den leveres i andre farver som du eller I bestemmer.
Båden har et såkaldt step down alu skrog, med en konstruktion der sikre båden god stabilitet og brændstoføkonomi - nåh ja så sejler den næsten 50 knop med en 250 hk maskine.
Plads fra 8 til 12 personer, afhængig af layout.
Finansiering
Video
Billeder
Billeder af nye både kan være vist med ekstraudstyr, som ikke er inkluderet i prisen.Del denne side