Bliv vores nye elev - gør en forskel for vores kundeservice!
15/11/2024
Bluebay Marine A/S søger en engageret og struktureret elev, som brænder for kundekontakt til vores team! Vi er en dynamisk virksomhed inden for bådbranchen, og vi søger en elev, der har lyst til at udvikle sig i en rolle med fokus på reklamationshåndtering og koordinering af bådtransport. Du vil blive en vigtig del af vores daglige drift og får ansvar for både kundekontakt og transport.
Om jobbet:
Som elev hos os vil dine arbejdsopgaver primært omfatte:
- Håndtering af reklamationer: Modtagelse, registrering og opfølgning af reklamationer fra vores kunder samt koordinering af servicebesøg og reparationer.
- Koordinering af bådtransport: Planlægning og booking af transport af både til og fra vinteropbevaring samt levering af nye både til vores kunder.
- Daglig kontakt med kunder: Sikre at vores kunder oplever en problemfri proces, hvor vi hurtigt og professionelt følger op på deres ønsker og behov.
- Bindeled mellem værkstedschefen og værkstedet: Sikre dig at opgaverne bliver fuldt til døren, efter den plan du havde lagt.
Vi søger dig, som:
- Har interesse i bådbranchen og evt. erfaring med både (ikke et krav).
- Har en struktureret og løsningsorienteret tilgang til opgaver og er i stand til at bevare overblikket.
- Er serviceminded og formår at kommunikere professionelt med kunder.
- Er fleksibel og villig til at arbejde både selvstændigt og i teams.
- Føler dig klar og motiveret når du bliver udfordret.
- Kan kommunikere på engelsk med værfter fra bla. Polen og Frankrig.
- Der trives i en travl hverdag, hvor der ikke er langt fra tanke til handling.
Vi tilbyder:
- Et spændende og lærerigt elevforløb i en dynamisk virksomhed i vækst.
- Praktisk erfaring med reklamationshåndtering og logistik.
- Mulighed for udvikling og ansvar i en rolle, der styrker dine kompetencer inden for koordinering, kundeservice og drift.
- En uformel tone og et hold som løfter i flok.
- Medarbejderne er vores absolut vigtigste aktiv, derfor investerer vi gerne i både sociale arrangementer og efteruddannelse der fremmer både faglige kompetencer, motivation og trivsel.
- Spændende produkter.
- Gode kollegaer.
Ansøgning:
Er du klar til at tage næste skridt i din karriere og blive en del af Bluebay Marine A/S? Send din ansøgning og CV til os hurtigst muligt. Vi ser frem til at høre fra dig og byde dig velkommen i vores team!
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Værkstedschef Patrick Jensen på pj@bluebay-marine.com.
Send venligst ansøgning og CV til medarbejder@bluebay-marine.com mærket med “Reklamation/Elev” i emnefeltet.
Ansøgninger behandles løbende. Vi ønsker at besætte stillingen hurtigst muligt, men venter gerne på den rette kandidat.
Om BLUEBAY MAINE A/S
BLUEBAY MARINE A/S er en vækstvirksomhed med en stærk og ambitiøs kultur båret af teamwork, ærlighed og arbejdsglæde. Virksomheden er 100% danskejet og ledes som en helt flad organisation. Ambitionen er at leverer den højeste kvalitet og ikke mindst den bedste kundeservice/oplevelse i vores branche. Du vil arbejde med det sidst nye udstyr indenfor den maritime branche – som vi distribuerer hovedsageligt i Danmark, men også i Grønland og Færøerne.
Video
Billeder
Billeder af nye både kan være vist med ekstraudstyr, som ikke er inkluderet i prisen.Del denne side